hvad koster et forløb hos taleboblerne?   

priser & praktisk info

Betaling

Hos TALEBOBLERNE planlægges de talepædagogiske forløb ud fra det enkelte barns behov. Derfor betaler du kun for netop den vejledning og den undervisning, som dit barn har brug for.
Vi drøfter og aftaler forløbets omfang ved opstart og undervejs i forløbet. Betalingen bygges op af ét eller flere af følgende elementer: 

Undersøgelse, mundtlig gennemgang af resultater og vurdering af behovet for indsats (60-90 min.): 900 kr.

Vejledningsmøder og tværfaglige møder (60 min.): 800 kr.

1 x undervisningslektion (45 min.): 600 kr.

10 x undervisningslektion (45 min.): 5000 kr.

Som udgangspunkt deltager barnet i undervisningslektionerne sammen med én af sine forældre. Det giver de bedste forudsætninger for at arbejde målrettet med den hjemmetræning, der er nødvendig mellem lektionerne. 
Papirmaterialer til hjemmetræning er inkluderet i undervisningsprisen. 

Har I behov for skriftlig dokumentation af den logopædiske vurdering og indsats, tilbydes dette også:

Skriftlig rapport med undersøgelsesresultater og vurdering af behovet for talepædagogisk indsats: 750 kr. 

Afbud

Bliver I forhindrede i at møde op til en aftalt undervisningslektion eller et aftalt møde, bedes I melde afbud pr. telefon, SMS eller mail i så god tid som muligt – og senest 24 timer inden aftalen.
Lektioner og møder faktureres ikke, når der meldes afbud senest 24 timer inden aftalen.
Ved aflysning senere end 24 timer inden den aftalte tid samt ved udeblivelse uden afbud faktureres fuld pris.
Ved akut opstået sygdom kan lektioner og møder aflyses samme dag uden fakturering, hvis der gives besked pr. SMS inden kl. 7.30. Se kontaktinfo her

 

Kørsel

Kørsel uden for Hillerød kommune faktureres med 3,56 kr. pr. km.

Fakturering

Betalingen faktureres efter endt undersøgelse, møde eller undervisningslektion med 8 dages betalingsfrist. 
Der kan betales kontant, med MobilePay eller via bankoverførsel. 
Ved samlet køb af 10 undervisningslektioner betales disse forud efter første lektion.  

 

 

Gratis og uforpligtende
samtale 

En bobler er, ifølge Den Danske Ordbog, nogen eller noget der (...) ventes at få et meget snarligt gennembrud. Skal dit barn også være en talebobler? 
Ring, skriv eller udfyld formularen herunder, hvis du er interesseret i en indledende samtale om dit barns udfordringer og behovet for talepædagogisk bistand.
Jeg kontakter dig pr. telefon hurtigst muligt.