5 spørgsmål og svar om UDTALEVANSKELIGHEDER   

Værd at vide

01

Har alle små børn ikke knas med udtalen?

De fleste små børn laver udtalefejl – og det kan være en helt naturlig del af den typiske taleudvikling. Måske udtaler barnet bestemte lyde forkert. Måske bytter det om på lyde eller udelader lyde i ord. Det afgørende er, at disse udtalefejl aftager med tiden og til sidst hører helt op. Hvis I ikke hører udvikling i barnets udtale – eller hvis barnet er svært at forstå – anbefales det at kontakte en logopæd. Logopæden kan vurdere, om barnets udtalefejl endnu er forventelige – barnets alder taget i betragtning. Eller om der er behov for talepædagogisk bistand.  

02

Kan udtalefejl forsvinde af sig selv?

I nogle tilfælde, ja. Men det er væsentligt at være opmærksom på, at der findes forskellige former for udtalevanskeligheder. Hvis barnet er forsinket i sin udvikling af korrekt udtale – altså har vanskeligheder, der også høres hos yngre børn med typisk taleudvikling, er der en chance for, at udtalen retter sig af sig selv.  Dog ved vi, at jo ældre barnet bliver, desto mindre er sandsynligheden for, at dette sker. Har barnet udtalevanskeligheder, der ikke høres hos børn med typisk taleudvikling – og derfor kan kaldes atypiske – vil de sjældent forsvinde uden talepædagogisk hjælp. 
Der findes også andre typer udtalevanskeligheder, der kræver talepædagogisk bistand. Logopæden kan vurdere, hvilken form for vanskelighed barnet har – og dermed også vurdere behovet for hjælp. 

03

Er det almindeligt at have brug for hjælp?

Nyere undersøgelser viser, at 5-10 procent af alle børn har behov for talepædagogisk bistand i forhold til udtale. Dermed udgør børnene med udtalevanskeligheder den største gruppe i den talepædagogiske praksis. Udtalevanskeligheder kan både optræde som et isoleret fænomen og i kombination med andre sproglige udfordringer. Den talepædagogiske bistand i forhold til udtale gives typisk til børn, der er mellem 3,5 og 6 år gamle, men også yngre og ældre børn kan have behov for hjælp for at sikre en god udvikling af udtalen.

04

Hvorfor er tidlig indsats så afgørende?

Jo tidligere barnet får hjælp til at overkomme sine udtalevanskeligheder, desto tidligere kan det uden problemer blive forstået af sine omgivelser. En tidlig indsats kan således forebygge, at barnets trivsel og udvikling påvirkes negativt. Derudover ved vi i dag, at en del børn med udtalevanskeligheder har forhøjet risiko for også at udvikle læsevanskeligheder. Risikoen er størst hos børn med atypiske udtalevanskeligheder (se punkt 2). En tidlig indsats, der afhjælper udtalevanskelighederne og styrker barnets bevidsthed om sprogets lyde i god tid før skolestart, giver barnet de bedste forudsætninger for at lære at læse. 

05

Hvad kan vi forældre gøre?

Som forældre bør I ikke lave egentlig udtaletræning med jeres barn, før I har fået vejledning af en logopæd. Men der er andre ting, I kan starte med:
* Få barnets hørelse undersøgt hos en øre-næse-halslæge. En nedsat hørelse, fx på grund af væske i mellemøret, forringer barnets mulighed for at høre – og dermed udtale – sprogets lyde korrekt.
* Gentag dét, som barnet prøver at sige, med korrekt udtale. Siger barnet fx: “Se, en dor to”, kan du svare: “Ja, det er godt nok en stor ko. Udtal s- og k-lyden med ekstra tydelighed.
* Undgå at rette udtalefejl direkte eller at lave sjov med dem.
* Læs rim og remser sammen. Tal om hvilke ord, der rimer – altså lyder næsten ens. “Smag” på disse ord sammen. 
* Prøv også selv at finde på noget, der rimer – fx ymer, dymer, mymer eller kat, fat, nat, dat. Det er lige så godt at rime med vrøvleord som med “rigtige” ord. 

 

Gratis og uforpligtende
samtale 

En bobler er, ifølge Den Danske Ordbog, nogen eller noget der (...) ventes at få et meget snarligt gennembrud. Skal dit barn også være en talebobler? 
Ring, skriv eller udfyld formularen herunder, hvis du er interesseret i en indledende samtale om dit barns udfordringer og behovet for talepædagogisk bistand.
Jeg kontakter dig pr. telefon hurtigst muligt.